Livet som mor på 10’ende år

Min første fødte har fødselsdag. Han bliver 10 år!!! Fucking 10 år!!! Jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg kan nogle gange ikke få pusten, for synes virkelig tiden flyver afsted med sådan en fart, at det af og til er svært at få vejret. Når de er bitte små, kan man ikke lade være med at glæde sig til, at de kan gå, begynde at snakke, begynde at få rigtig mad mm. Nu vil jeg bare ønske, at han stoppede med at blive ældre, bare for en lille stund. Han er jo ikke længere min lille bitte baby. Han er jo en stor dreng, der er på vej mod teenage årene og inden vi får set os om, er han en ung mand på vej ud i livets forunderlige verden. Tiden er gået så ufattelige hurtig. Jeg husker tydeligt, da han kom til verden for 10 år siden på Herning Sygehus. Han var lille bitte, en lille prut på 2960g og 48 cm lang, selvom han kom lige til tiden. En hel ny tid og verden åbner sig for min mand og jeg. Nu var vi pludselig blevet forældre og selvom det havde været et ønske, så var det en ny og ukendt verden. Vi skulle til at varetage dette lille menneskes liv. Give ham masser af ubetinget kærlighed, men også lærer alle hans signaler at kende, han viste os, når han var sulten, have en tør ble, sove eller bare trængte til kys og kram.

I dag er han en stor dreng, som har udviklet sig til at være en meget selvstændig herre med hans egne meninger og holdninger om tingene og livet. Han er klog, tillidsfuld, eftertænksom, fjollet, lattermild, glad, temperamentsfuld, en god kammerat. Han har så meget kærlighed i sig, som han gladelig deler ud af, elsker sin lillesøster over alt på jorden, trods det at hun kan være pisse irriterende engang imellem. Jeg synes faktisk ikke, det er blevet nemmere med årene at være mor. Der er stadig alle bekymringerne, som allerede startede den dag, jeg fandt ud, at jeg var gravid. Småbørn små bekymringer, store børn store bekymringer. Jeg tænker, det kun bliver værre jo ældre, de bliver. Jeg bliver helt klart sådan en mor, der ikke falder i søvn, før jeg hører, han er hjemme efter en tur i byen med vennerne. Jeg bliver også sådan en mor, hvor han altid kan ringe til mig, så kommer jeg gladelig og henter ham, så jeg er sikker på, at han ikke ligger et eller andet sted døddrukken. Det har jeg altid selv fået at vide af min mor, da jeg var ung og gik i byen og drak mig fuld med tøserne.

Det har været et par skønne dage med fødselsdagsfejring. Det har været en fornøjelse at se hans humør. Tænk hvad en fødselsdag kan gøre ved ens humør. Han har hygget sig med os. Han har haft klassen med hjemme og de har bare hygget sig alle sammen. Han er virkelig kommet i en god klasse og på verdens bedste skole. Jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal være sammen med resten af den pukkelryggede familie. Mon ikke der er en overraskelse eller to til den unge mand, der fylder rund. Vi har ihvertfald en til ham. Jeg er spændt på, hvordan har tager imod den, men den må I have tilgode til en anden god gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: