Ja hvornår lærer jeg det egentlig? Jeg ved ikke, hvorfor jeg altid tror, at mine projekter, dem kan jeg da lige nå sådan vupti vupti.
I sommers fik jeg den rigtig gode idé, at vores søn skulle have nyt værelse. Siden vi flyttede ind i huset for snart 5 år siden, har han haft et meget lille værelse og desuden haft en form for deleværelse med sin lillesøster.
Naiv som jeg nogen gange er, så troede jeg lige vi kunne rykke rundt og ordne det værelse i sommerferien, men hvornår lærer jeg det!!?? Ting tager tid og især renoveringer trækker bare ud.
Værelset blev tømt og tapetet blev revet ned, bare det i sig selv tog lang tid. Da det så var gjort, skulle der spartles over det hele. Jeg nåede cirka at spartle halvdelen af værelset, da jeg fik den super gode idé, at vi også lige skulle skifte stikkontakterne på værelset, nu vi var igang. Det gjorde vi så, hvilket bare resulterede i et større reperationsarbejde efter elektrikerne. I vores gamle hus med vores gamle stikkontakter skulle der lidt mere arbejde til end bare at skifte dem.
Endelig fik jeg spartlet færdig. Yes yes og mega high five til mig 🙂 Nu skulle jeg så til at kaste mig ud i noget, som jeg aldrig havde prøvet før. Nemlig at sætte filt op. Gode råd fra maleren og en youtube video eller to senere sprang jeg ud i det. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kunne. Det færdige resultat blev faktisk et ret godt af en første gang. Hvis jeg selv skal sige det.
Så kunne det sjove endelig begynde. Efter min mening altså. Malearbejdet!! Nogen vil mene at det er forfærdeligt at male. Det kan det også være, men når alt er klargjort, så er det bare at gå i gang.
Det sjoveste er selvfølgelig indretningen. Nu sidder der måske nogle af jer og tænker, nå har hendes søn slet ikke noget at skulle have sagt? Jo det havde han da, men jeg måtte bestemme farven og lave en overraskelse eller 2.
Det er der skulle have taget 3 uger tog lige pludselig 3-4 måneder. Færdig blev det. Han blev faktisk rigtig glad for sit værelse, dog var han noget uforstående overfor min skateboard hylder, som jeg selv synes, er vildt seje og meget drenget. Han har givet dem en chance og synes faktisk, at de er meget cool nu. Han nyder at have fået sit eget værelse, hvor han kan trække sig ind, når de voksne og lillesøster bliver alt for meget.
Det har været mega fedt at rive alt ned og lige så stille og roligt at bygge det op igen. I hele forløbet er min tålmodighed blevet sat på prøve. Jeg har øvet mig. Jeg er blevet god til det. Hellere det tager lidt længere tid og jeg så er fuldt ud tilfreds med resultatet. Næste projekt er lillesøsters værelse. Det ser jeg frem til at sætte fingrene i.