Der har været lidt stille på bloggen i denne måned. Det er ikke, fordi jeg ikke har haft noget på hjertet, men der har været nok at se til med fødselsdag, legeaftaler, venindehygge, bunker af vasketøj og andre praktiske ting, som I jo nok alle sammen kender til. Det var egentlig ikke, det jeg ville skrive om.
Jeg havde bare lige lyst til at dele noget god energi med jer. Jeg bliver i disse dage fyldt op med god energi. Jeg ved ikke med jer, men det her vejr gør da bare et eller andet ved én. I dag er det torsdag. Jeg elsker mine torsdage, for der møder jeg sent på mit arbejde. Vi skal ikke tidligt ud af døren. Jeg hader de morgner, hvor vi skal skynde os ud af døren, fordi vi begge skal møde tidligt. Vi stresser og ungerne stresser. Af og til ender det også med, at vi bliver sure på hinanden. Det er bare, det værste jeg ved. Selvom vi står tidligere op og gør alting klar aftenen før, så synes jeg tit, det ender ud i kaos. Jeg slår (billedligt set) mig selv oveni i hovedet hver gang, det sker. Jeg ved ikke om nogen af jer kender til det?
Men torsdag er der ro på. Sådan virkelig ro på. Jeg tænker helt sikkert, at ungerne mærker, at jeg har ro på. Der er tid til at nyde sin morgenmad herhjemme. Den skal ikke medbringes i børnehave eller skolen. Når jeg ikke min morgenmad, inden vi skal ud af døren, gør det ikke noget, for jeg kan bare tage den, når jeg kommer hjem igen. Eller hvis den mindste har sovet dårligt, er der mulighed for, at hun kan sove længere. Den store kan nemlig godt selv gå i skole. Jeg kan nå at få ordnet lidt praktiske ting. Vi kan cykle og tage den tid det tager af komme frem. Ih hvor jeg bare elsker mine torsdage. Vigtigst af alt jeg når at komme ned i gear, inden jeg skal afsted på arbejde.
Åh hvor jeg drømmer mig til flere morgner som disse. Jeg misunder faktisk dem, der har prioriteret at gå hjemme. Inderste inde er det jo også det, jeg drømmer om. Når folk spørger mig: ej kunne du godt det, så er svaret JA! Det kunne jeg virkelig godt. Måske kun for en periode, men ja det kunne jeg faktisk godt tænke mig. Hvor ville det være skønt ikke at skulle skynde sig ud af døren, fordi jeg skal møde til en bestemt tid. Tænk at jeg kunne hente mine unger tidligt og vi kunne gå hjem og have KVALITETSTID sammen, uden at jeg skulle have vasketøj, rengøring og madlavning hængende over hovedet. Jeg synes tit, jeg har en dårlig samvittighed hængende over hovedet. Dårlig samvittighed over, at mine børn er længe i institution. Dårlig samvittighed over, at jeg igen skal til møde om aftenen. Dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan deltage i arrangementer, fordi ingen af os kan få fri, så vi kan nå det. Dårlig samvittighed over ikke at vi når at læse lektier med vores søn, fordi vi har lange dag og kommer sent hjem. Værst af alt mega dårlig samvittighed over, ikke at kunne være der, når mine børn er syge. Eller ihvert fald have muligheden for at være hjemme hos dem til, de er helt raske. Jeg er nok ikke den eneste, der har sent deres barn afsted, hvor det nok havde bedst af at blive hjemme en dag mere til at blive helt rask i. Det i sig selv giver også dårlig samvittighed.
Min mand arbejder langt væk, så han bruger meget tid på kørsel, så som regel er det mig, der står for at aflevere og hente børn, men jeg står også for madlavningen, rengøringen og alt vasketøjet. Sådan har vi valgt at gøre det, fordi min mand elsker sit job. Jeg elsker, at se min mand være glad for sit job. Han er også den af os, der tjener og kan tjene flest penge. Min pædagogløn kommer vi ikke langt med, men indkomsten er vi glade for i den lange ende. Jeg holder også af mit job. Jeg synes dog, gennem de 11 år jeg har været pædagog, så har tiderne ændret sig. Vi løber stærkere og stærkere. Vi er alt for få hænder til at tage varer på Danmarks guld. Jeg har altid troet, at jeg skulle være det resten af mit liv, men jeg kan nogen gange godt blive i tvivl. Men hvad skal jeg så?? Det er det store spørgsmål. Jeg får nogen gange den tanke, at jeg bruger mere tid på andres guldklumper end mine egne guldklumper. Men hvor er det også livsbekræftende at blive mødt af deres skønne guldklumper med en kæmpe krammer, når jeg bare har været væk en dag eller møder senere. I dag da jeg kom, fik nogle af ungerne øje på mig ude på cykelstien. Jeg kunne høre de råbte: Jane kommer nu, Jane kommer nu. De kom løbende hen til lågen. De havde store smil og stjerner i deres øjne. Så er det svært at sige nu er det slut for denne gang. Det er også en drøm og for at den skal gå i opfyldelse, så skal der flere penge på bordet………………. en stor fed lønforhøjelse fra min mands arbejde (blink blink). Det er altid godt at have drømme og kan de ikke gå i opfyldelse lige nu, så er det med at finde det positive frem i ens situation lige nu og her. Sådan har jeg det ihvert fald.
I disse dage hvor vejret bare er så skønt, så gør det bare ens dag lige lidt bedre. Det er ren terapi for krop og sjæl. Jeg glæder mig til at se have springe ud. Jeg glæder mig at vi skal i gang med forskellige haveprojekter. Jeg glæder mig at høste fra havens skatkammer. Jeg håber på mange solskinstimer. Vigtigst af alt glæder jeg mig til familiehygge i haven. Nu kan marts bare komme an. Vi er så klar.
Ha det rigtig dejligt og god weekend, når I når dertil <3
