En særlig gave til ganske små særlige mennesker

Jeg kaster mig altid ud i projekter. Det elsker jeg og nogle gange tager det tit lidt længere tid end jeg regner med.

Et projekt som de sidste mange år er vent tilbage og nogle gange mere end én gang om året. Det er mit patchwork projekt. Et babydynebetræk i patchwork. Alle mine kæreste veninder fra folkeskolen, som jeg stadig holder sammen med, de får ét til deres kære små. Det er en særlig gave til nogle ganske særlige små mennesker. Jeg elsker at lave disse, for modtageren bliver altid så glad. Jeg holder utrolig meget af mine veninder, som jeg har kendt nærmest hele mit liv. Vi kender til hinandens op og nedture, vores familier, kærester og nu alle vores mange børn. 

Jeg er nu så småt gået i gang med ét til min kære veninde og min kære søster, som begge venter barn her indenfor et par måneder. Måske det er en god idé at komme i gang, nu jeg skal lave 2 stk på næsten samme tid. Jeg har faktisk næsten ikke tid til at gå på arbejde. Der er så mange kreative projekter, som jeg gerne vil have lavet færdig inden for den næste periode.

I kan se på billederne nogle af de betræk, der er blevet kreeret fra min side.

Dette lavede jeg til min egen datter for snart 5 år siden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: