Dadelkugler

Så er ferien slut og jeg er fyldt op med ny energi. Sådan næsten ihvert fald. Jeg kan altid godt bruge lidt mere ferie, synes jeg. Har I det ikke også sådan?

Vi har spist alt for mange is og usunde ting i vores ferie, så derfor lavede jeg den anden aften dadelkugler. Så var der da lidt sundt til fredags snolderen. Ungerne er vilde med dem. Ja vi voksne er også ret vilde med dem. Opskriften har jeg fået af en veninde engang for noget tid siden. Så nu deler jeg den lige med jer, for de er virkelig gode. Måske nogen af jer kender den i forvejen? De er ret simple og mega nemme at lave.

Dadelkugler

  • 20-25 dadler
  • 2 dl mandler
  • 60g 70% mørk chocolade
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 2 spsk kokosolie
  • 2 spsk kakaopulver
  • evt 1 tsk romessens (den undlader jeg)
  • Kokos til at rulle dadelkuglerne i

Mandler og chocolade blendes i en foodprocesser. Bagefter tilsætter du resten af ingredienserne og blender dem med mangler og chocoladen. Kuglerne trilles og rulles i kokos, hvis man kan lide det. De stilles på køl inden de serveres. Du kan også med fordel stille “dejen” på køl inden du triller dem i en halv times tid. Så er det lidt nemmere at arbejde med, synes jeg.

Rigtig god fornøjelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: