Så blev yngste barnet så lige 5 år!!! Om jeg jeg fatter hvor tiden blev af. Jeg husker det, som var det i går, at vi kom hjem med hende fra sygehuset og skulle vise hende frem for storebror. Hold op hvor havde han glæder sig. Jeg husker tydeligt hans kommentar, da han så hende første gang. Hun ligner jo ik nogen. Så gik han igen. Godt så tænkte jeg, mmmmeeeennnn da vi fik hende ud af autostolen og sådan rigtig fik kigget på hende, så elskede han hende fra første blik.
Men jeg kan nogen gange ikke helt få vejret over, hvor hurtig tiden den går. Jeg ville ønske, at jeg kunne stoppe tiden, så jeg lige kunne stoppe op og nyde mine børn bare lige lidt mere end jeg plejer. De bliver så vanvittig hurtig store på rekordtid. Lige om lidt flytter de hjemmefra!! Jeg håber ikke, jeg er den eneste, der har det sådan?
Når de er små tænker man; Åh det bliver dejligt, når de bliver lidt større, hvor de begynder at kunne en masse ting. Nu ville jeg bare ønske, de var små igen! Måske handler det i bund og grund også om, at jeg selv bliver ældre og det bryder jeg mig ikke om.
Måske er det også, fordi jeg har en smule ja måske meget dårlig samvittighed. Jeg synes, vores hverdag er bygget op omkring vores arbejde. Der er et hamster hjul, der kører i ring og ring, dag ud og dag ind. Vi står op, aflevere vores guldklumper til voksne, som løber ALT for stærkt, går selv på arbejde (og løber alt for stærkt), henter børn, hjem, være lidt nærværende for vores børn, lave mad, smøre madpakker, putte børn, ordne praktiske ting og så i seng. Når vækkeuret ringer igen, starter vi forfra. Jeg tænker tit som i ret tit, hvor er jeg træt af at have travlt om morgen. Hvor ville jeg ønske, jeg ikke havde travlt, mest for ungernes skyld. Vi stresser om morgen for at nå ting til tiden. Fuck hvor jeg dog hader at nå ting til tiden nogen gange. Jeg ved godt, det ikke kan undgås, da jeg har et skolebarn, som skal lære at møde til tiden. Det får han også gavn af, når han engang kommer ud i det virkelige arbejdsliv. Selvom han pt drømmer om at blive YouTuber. Der har man vist ikke et 8-16 job??
Ja og hvor vil jeg hen med dette her, som startede med en 5 års fødselsdag. Ja det ved jeg ikke endnu, men jeg finder ud af det. Jeg drømmer i bund og grund om at kunne give mine børn en mindre stresset hverdag og en mindre stresset mor. Spørgsmålet er lige hvordan? Måske hvis jeg vinder i lotto, så jeg kan gå endnu mere ned i tid eller sige jobbet op, bare for en periode og gå hjemme. Skal det overhovedet være et spørgsmål om økonomi? Hvis vi spørg min mand så ja. Jeg kan jo også godt se at der skal penge på bordet, når vi sidder som familien Danmark med huset, bil, børn og renoveringer. Jeg tænker det er sundt lige at tage sit hamster hjul op til overvejelse engang i mellem. Hvem ved, hvad der sker? Det er mit liv, mit ansvar. Men det kunne da være fedt at vinde i lotto 😉
