Jeg kan mærke at det begynder at krible i fingerne efter at komme i gang med lidt julepynt og hygge. Lige for tiden bruger jeg rigtig meget af min tid på at lave kreative ting. Det er ligesom min terapi. Jeg kommer ned i gear og får stresset af. Så skønt!
Igår havde min datter hendes rigtig gode veninde med hjem. De er begge to nogle piger, som elsker at være kreative. Så vi gav os til at lave de finest lanterne engle ud af syltetøjsglas. De to piger gav den fuld gas med glimmer og maling. Lanterne er ret simple og de kan laves i flere varianter.
Alt du skal bruge er:
- Rengjorte syltetøjsglas
- Hvid akrylfarve – du kan også bruge gips eller lime silkepapir på dem
- Kraftig ståltråd – jeg fandt det i Søstrene Grene
- Piberenser
- Øjne – den kan også tegnes med en tusch
- Noget karton til vinger og mund
- Limpistol
Start med at male glasset, så kan det tørre, mens du forbereder de andre ting. Jeg har tegnet munden og vingerne i frihånd. Ønsker du en skabelon er det bare at gå på nettet.