Her på årets næst sidste dag er det altid en kærkommende lejlighed til at gøre status. Jeg vil sige, at 2019 har været lidt som en rutchebane. I starten af året synes jeg det gik meget godt. Vi fik overrasket vores søn på hans 10 års fødselsdag. I efteråret blev vores datter 5 år og skal begynde i skole i det nye år.
Vi begyndte så småt at tælle ned til vores første ferie udenlands til skønne Mallorca med all inklusive. Åh hvor var det en skøn ferie. Det var virkelig en ferie, vi ikke havde lyst til at komme hjem fra igen.
Når jeg tænker tilbage på den ferie, så var det nok her, jeg skulle have begyndt at lytte til mig selv, men jeg kløede bare på. Jeg begyndte at have dage, hvor jeg virkelig ikke havde lyst til at gå på arbejde. Jeg begyndte at tælle ned til weekenden, allerede inden vi nåede til mandag. Men jeg kløede endnu engang bare på og sagde til mig selv, at det er jo sådan hverdagen er. Jeg kan ikke lavet noget om. Der kommer jo ikke flere kolleger dumpende ned til mig, bare sådan lige pludselig. Selvom MINIUMSNORMERINGER er det ord, jeg har hørt mest, så tror jeg ikke på det, før jeg ser det! Hvad er status så egentlig på min sygemelding……..ja hvis bare jeg kunne svare på. Nogen dage tænker jeg, aldrig mere skal jeg tilbage til det fag. Nogen dage savner jeg kolleger og børn helt vildt. Jeg har bare endnu ikke fået den der følelse af, at jeg virkelig inderligt har lyst til at komme tilbage. Når den tanke dukker op, så kan jeg godt blive en smule bange, for hvad skal jeg så med mit arbejdsliv? Det føles nogen gange, som at stå på den højeste vippe i svømmehallen. Helt yderst på kanten. Skal jeg tage springet ud i det usikre og uvise eller skal jeg vende mig om, for at gå tilbage til det jeg kender. I bund og grund er det kun mig, der kender svaret, men jeg er der ikke helt endnu.
Hvad mon 2020 byder på?
Jeg glæder mig faktisk til at hoppe i 2020. Et helt nyt og frisk år, som er velkommen. Jeg er sikker på at det byder på noget spændende og interessant. Jeg glæder mig ihvert fald til at tage imod det med åbne arme. Når min indstilling er sådan, så tænker jeg, at det kun kan blive godt.
Mit nytårsfortsæt skal ikke være at gå på slankekur, som nok er det mest populære nytårsforsæt. Jeg kan alligevel ikke overholde det, ikke lige pt. Er der noget, det her sygeforløb har lært mig, så er det at mærke efter. Jeg vil i stedet forsøge at øve mig at lytte til mig selv og gøre ting, der gør mig godt og glad.
Kreativitet som medicin
Jeg kommer helt sikkert til at være kreativ. Det har været min medicin de sidste par måneder. Jeg vil også gerne bruge bloggen lidt mere end jeg har. Jeg kan faktisk godt lide at skrive både min tanker og videregive min kreative tanker og ideer. Jeg har masser af kreative projekter, jeg gerne vil i gang med. Måske de fører mig nye veje hen?? Familien kommer til at komme endnu mere i 1. række. Venner og veninder skal også have en særlig plads i mit liv. Ja og arbejdslivet ja det vil tiden vise. Der er jo også noget spændende og nervepirrende ved det uvisse.
Jeg glæder mig at sige farvel til 2019 og hjertelig velkommen til 2020.