Den anden dag læste jeg et blogindlæg fra Sabinas verden, hvor hun lavede sådan en kort status over ting, hun gerne vil nå i 2020. Det blev jeg inspireret af. Jeg satte mig ned og lavede min egen status over ting, jeg vil nå i 2020.
Jeg har en tyk bog med blanke sider, hvor jeg nedskriver alle mine skøre og kreative ideer. Der er både lange lister, mind maps, tegninger, drømme. You name it. Jeg har den altid til at ligge på mit sengebord. Nogle gange kommer den også med i tasken, når jeg er på farten. Så kan jeg altid lige hive den op, hvis der dukker en idé op. Den bliver nedskrevet med det samme og måske udvides den også. Jeg synes, det er et fantastik redskab.
Husprojekter
Dem er der godt nok mange af, men jeg har udvalgt de 3, som jeg rigtig gerne vil nå i dette år
- Makeover på lillesøsters værelse
- Min køkkenhave skal færdiggøres
- Nyt bålsted
Hvis jeg har for mange projekter, så bliver jeg aldrig færdig. Når listen bliver alt for lang, så kan det virke endnu mere uoverskueligt at komme i mål. Jeg tænker også, at disse tre projekter kommer til at blive nogle forholdsvise store projekter. Så tre er rigeligt!
Ting jeg ønsker at gøre mere af
Der er mange ting, jeg gerne vil gøre mere af. Jeg får bare tit lavet alt for lange lister, over ting jeg vil nå. Desværre bliver der måske kun sat flueben ved halvdelen af dem. Så bliver jeg irriteret over, at jeg ikke nåede det. Måske du også kender til det? Det gider jeg ikke længere. Derfor bliver listen kort og overskuelig.
- Mere ud i naturen med familien. Vi skal blive bedre til at være mere aktive (håber min bedre halvdel er med på den ;o) Ungerne bliver ikke spurgt, for deres svar kender jeg godt!)
- Få ryddet op i alt vores LORT og skabt mere orden. Så det forhåbentligt kan give mig mere ro og tid til de ting, jeg gerne vil.
- Se noget mere til veninderne
Personligt
Her kunne jeg skrive en masse om, at jeg vil leve sundere, tabe mig, gå 10.000 skridt hverdag. Det ville også være nogle ting, som jeg førhen hvert år sagde til mig selv, at det vil jeg blive bedre til i det nye år. Ja det ville også være dejligt, men tænker lige, der er nogle andre ting, der skal være styr på, før jeg kaster mig ud i disse ting. Hvem ved, måske kommer overskuddet lige pludselig en dag til det, men lige nu er det disse punkter, som jeg vil fokusere på.
- Finde mod til at gøre op og komme videre i mit stressforløb.
- Virkelig øve mig i at lytte til mig selv og mærke efter med mig selv, hvad jeg kan overskue, har lyst til og VIL!
- Finde mod til at prøve at kaste mig ud i noget nyt. Det kan være små ting, men måske også lidt større ting.
- Blive bedre til at skabe struktur i hverdagen fx madplaner, skabe overblik over ugen, lektiestund, praktiske gøremål mm. Jeg skal lade være med at lave for lange lister over ting, jeg skal nå på 1 dag!! Det er urealistisk, Jane!! Lær det nu!!
Jeg tænker det meget overkommelige mål, men også nogle svære mål, som kræver lidt ekstra. Jeg synes til gengæld at de er spændende og jeg glæder mig til at springe ud i dem. Nu må vi se, når året er omme og der skal laves en status, hvad der er blevet nået. Jeg synes, det var rart lige at få sat sig ned og tænkt lidt over det kommende år. Hvilket mål og ønsker har jeg for det. Det føles helt rart at få skabt et overblik! Forhåbentlig bliver der skabt så meget overblik, at jeg får en masse tid til det, jeg elsker allermest, nemlig at være KREATIV!
Fedt med mål for 2020 og især at det både er mål der kommer jer alle til gode og mål der er for din skyld. Jeg lavede præcis selv sådan en liste for nogle dage siden og det er egentlig ret fedt at tænke lidt over, hvad man også ønsker at gøre for sig selv – sådan bare for mig Louise ;O)
Held og lykke med målene Jane og ikke mindst pøj pøj med at overvinde stress – det kan være en mundfuld, men det lyder til du nok skal komme igen ☺️
Tusind tak skal du have Louise. Ja det er ret fedt at få lavet sådan en liste. Det føles godt og endnu bedre at få den nedskrevet