Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne opskrift med jer på kæmpe cookies. Vi er vilde dem herhjemme. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har den fra, så jeg kan ikke engang tage æren for selv at have opfundet opskriften. Det er også lige meget for det vigtigste er at den er vildt god. Jeg plejer altid at lave dobbelt portion, når jeg laver dem. Du kan lave dejen dagen før eller fryse den ned og bare tage den op, når du får lyst eller skal bruge den.
Rigtig god bagelyst
120g sukker
140g brun farin
140g blødt smør
1 æg
240g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
1 tsk salt
½ vaniljesukker
200g chokolade af lige den slags du bedst kan lide
Tag smørret ud, så det kan blive blødt.
Bland mel, bagepulver, natron, salt, vaniljesukker i en skål.
Sukker, brun farin og det bløde smør kommes i en røremaskine og piskes ved lav hastighed, til det har en ensartet masse. Herefter tilsættes ægget og der piskes igen, til det bliver luftigt.
Nu tilsætter du melblandingen og det røres sammen til en fast masse. Til sidst tilsætter du chokoladen.
Bryder du dig ikke om chokolade, så kan den erstattes med blåbær, hasselnødder, peanuts mm. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Dejen stilles nu på køl i ca 1 time, alt efter hvor længe du kan vente.
Tænd ovnen på 175 grader (ikke varmluft).
Nu formes der kugler på ca 70g. Sæt kuglerne på en bageplade, men ikke for mange på en plade, da kugler flader ud, når de bliver bagt. Jeg plejer at have ca 5-6 stk på mine plader.
De bages nu i den varme ovn i 16-18 min. Jeg plejer at give mine cookies 16 min, så forbliver de lidt bløde og lækre, når de er afkølet.
Når tiden er gået, tages de ud af ovnen og køles af på en rist. Pas på, når du tager dem over på risten, at de ikke knækker. Jeg lader dem lige stå lidt på bagepladen, til de er stivnet lidt af.