DIY

Engle i garn

Så blev det tid til endnu en lille diy. Jeg er vild med engle. Jeg synes selv, jeg har fundet på at lave den smukkeste engel. Den er nem at give sig i kast med. Det kunne være den skulle gives væk til en som du holder af? Jeg har ihvertfald en eller to, der kunne være heldige at få sådan én.

Alt du skal bruge er: 

  • Hvidt eller råhvid bomuldsgarn
  • En lille bog
  • Træperler (jeg har brugt størrelse 25 mm)
  • Træperler (10mm, jeg har dog købt en hvid træperle)
  • Tyl
  • Limpistol
  • Tuscher (jeg anbefaler posca)
  • Ståltråd
  • Evt guld tråd

Start med at tegne ansigtet på englen. Du kan gøre som mig, men der er et hav af måder at gøre det på. Derefter limer du den lille hvide træperle på toppen. Laver glorien med ståltråden og lim den på.

Nu vikler du garnet mange gange omkring bogen. Når du synes, der er nok, så se om du med nål og tråd kan komme ind under garnet, så du kan samle det. Ellers rykker du bare garnet ud over kanten af bogen, for derefter at binde et stykke garn i toppen (se billede). Tråden må gerne have lidt længde, da du skal bruge den til at kunne hænge englen op. Nu binder du et stykke garn rundt, som kommer til at danne englens overkrop. Klip trådene fra hinanden i bunden af englen, så det nu ligner en lang kjole.

Træk nu den tråd, du har bundet øverst gennem hovedet. Du kan evt give hovedet en lille klat lim, så det hænger fast til kroppen. Herefter klipper du et stykke tyl. Det foldes ligesom, når du laver en musetrappe. Bind en tråd omkring midten af vingerne. Lim vingerne på overkroppen af englen. 

Nu har du den smukkeste engel, hvis jeg selv skal sige det. Det er også en hyggelige krea aktivitet for de lidt større børn at være med til. Rigtig god fornøjelse med det.

De bedste hilsner Jane

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: